Mens Richards kone levede, var Helene fast ven af huset. Det havde ført til mange hyggelige aftener med god mad, gode grin og samtaler om livets glæder og udfordringer til langt ud på natten. Siden Kirstens bortgang er kontakten mellem Richard og Helene gledet lidt ud. Men når én af dem har brug for et godt råd, kontakter de stadig hinanden for at få sparring. Dermed undgår de, at tingene sætter sig i ”systemet”, som Richard udtrykker det.
I dag er det Helene, der ringer Richard op for at bede om hjælp.
Sagen er, at Helenes humør daler ved juletid. Mens hun beskriver sin udfordring, scanner Richard sit indre bibliotek for redskaber, han kender fra sit arbejde med LÆR AT TACKLE-kurserne. Et værktøj, der popper op, er idérunden.
Metoden kan beskrives som en fælles brainstorming på en specifik udfordring. Richard foreslår, at de laver en idérunde over telefonen, hvilket Helene er med på. Samtidig tilbyder han at notere på en seddel, hvad de finder på. Sedlen vil han fotografere og sende til Helene, når de har lagt på.
Overskriften på iderunden kommer til at se således ud: Hvordan kan jeg komme i bedre humør op til jul?
Principperne for idérunder
Når man kommer med ideer til en idérunder, er ingen forslag forkerte. I stedet handler det om at få lavet en lang liste med ting, der kan inspirerer til løsninger. Hvis det er uklart, hvad noget går ud på, er man velkommen til at bede om en uddybning.
I bedste LÆR AT TACKLE-stil skyder de begge løs med ideer. Efter nogle minutter indeholder Helenes liste følgende punkter:
- Tage et varmt fodbad med epsomsalt
- Bestille tid til massage
- Ringe til en god ven
- Tænde stearinlys (det må gerne være elektriske)
- Hænge lyskæder op – både inde og ude
- Lad lyskæderne hænge, indtil det bliver forår
- Besvare hver negativ tanke med to positive
- Gøre det samme, hvis man siger noget negativt
- Pynte juletræ allerede i dag
- Nedskrive ti positive ting på en seddel hver aften ved sengetid
- Gå en tur midt på dagen hver dag frem til nytår
- Se en sjov julefilm
- Skrive taknemlighedsdagbog
Ideen med taknemlighedsdagbog kommer fra Richard. Helene beder ham om at uddybe, hvad det går ud på. Richard forklarer, at i en taknemlighedsdagbog skal man kun skrive ting, man er taknemlig for. Øvelsen går ud på at træne hjernen i at fokusere på ting, der føles godt.
Hjernen er ligeglad med, om det er store eller små ting eller hændelser, man beskriver. Det, hjernen ”husker” er det positive. Det kan fx være taknemlighed over at mærke varmen fra et solstrejf, nydelsen af dagens første kop kaffe, at dagene begynder at blive længere, eller helt små ting som at der var toiletpapir nok i skabet, eller at man havde husket at lukke katten ud.
Det er op til én selv, om man vil notere det, man er taknemlig for, i punktform eller som fri tekst.
Richard pointerer også, at man skal undgå ordet ”ikke”, da det forvirrer hjernen. Fx skal man undgå at skrive, at det heldigvis ikke regnede i dag. I stedet skal man skrive, at i dag var det heldigvis tørvejr, da hjernen oversætter dette til noget positivt.
Helene takker mange gange for Richards hjælp og glæder sig til at få listen tilsendt på sms lidt senere.
Spørgsmål: Hvad er dit bedste råd til et humørboost?
Seneste kommentarer