I dag har kursuskoordinator inviteret hele sit instruktørteam til juleafslutning. Ud over Lisa, Aksel, Richard, Bente og Linda består teamet af fem andre instruktører. Seks, hvis man medregner koordinator. Hun er nemlig også instruktøruddannet, så hun kender alle kroge i LÆR AT TACKLEs maskinrum. Samtidig kan hun vikariere ved sygdom. Fx som da Bente blev syg tidligere i december. Bente er for øvrigt stadig ikke ovenpå efter sit tilbagefald. Derfor har hun meldt afbud til dagens julehygge.
Denne fælles julestund er en årligt tilbagevendende begivenhed, som instruktørerne tillægger stor betydning. I det daglige ses de primært med deres undervisningsmakkere. Men fælles arrangementer som i dag giver dem mulighed for at udveksle erfaringer på tværs af kursusretninger, hvilket gør fællesskabet ekstra betydningsfuldt.
Fx kan det være godt at vende en udfordrende situation fra undervisningen med en erfaren instruktør, da oplevelsen godt kan sidde i kroppen. Det kan fx være en situation, hvor en kursist har været virkelig ked af det, eller nogen har misforstået noget, der har udløst vrede hos en deltager. Derfor er det vigtigt at få talt om sin oplevelse med nogen, der forstår, hvad der er på spil, så man undgår, at den ubehagelige oplevelse sætter sig fast.
Juleafslutningen efterlader deltagerne med en følelse af samhørighed og taknemmelighed over deres fællesskab. Stunder som disse styrker også gruppens sammenhold og gør det lettere at række ud, hvis man en dag får brug for et godt råd.
Da den sidste gløgg er drukket og den sidste specie spist, takker koordinator for i år og ønsker alle en rigtig glædelig jul.
Spørgsmål: Hvordan kan man bidrage til at styrke fællesskabsfølelsen i ens netværk?