Gårsdagens julefrokost gjort noget godt for Lisas humør. Hun var ikke lykkedes helt med at undgå alkohol. Men hensigten om at styre udenom alkohol havde dæmpet antallet af julebryg betragteligt. I dag føles det som en rigtig god beslutning, at det ikke stak af for hende i går. Dagen i dag skal nemlig bruge på den næste afleveringsopgave.
Lisa når dog kun lige at åbne laptoppen, før spekulationer om den forestående juleferie hos forældrene overtager hendes tanker. I det daglige har hun for længst lært at rumme sin mors depressioner. Men omkring højtiderne træder morens udfordringer af en eller anden grund tydeligere frem.
Hvis Lisa skal sætte ord på, hvad der er på spil, er det ikke så meget morens nedtrykthed og søvnbesvær, der rammer hende. Det er mere hendes manglende energi, passivitet og negative forventninger, der kan være svære at rumme.
Når Lisa og hendes bror for eksempel pynter stuerne op den 23. december, vil moren kun se til. Sociale aktiviteter med andre end nærmeste familie er utænkelige. Og hvis Lisa foreslår, at hun og moren skal gå en tur for at få lidt lys og luft, finder moren altid på en undskyldning for at blive hjemme.
For nylig har Lisa læst, at fysisk bevægelse kan forebygge og afkorte en depression. Derfor forestiller hun sig, at det må kunne gavne moren med nogle små ture i det fri. Derfor beslutter hun sig for at være mere insisterende end ellers omkring gåturene i løbet af ferie. Måske hun ligefrem bare vil sige til moren, at “nu går vi ud”, frem for at spørge om moren vil med og dermed give mulighed for at sige nej. Det er i hvert fald forsøget værd, tænker Lisa.
Med dette lille forsæt in mente får hun ro i tankerne til at fokusere på sin opgave.
Spørgsmål: Hvordan kan man hjælpe en elsket nærtstående, der kæmper med depression?