Hvis man kan tale om at være en erfaren pårørende, er Richard én af slagsen. Da hans ægtefælle Kirsten for få år siden blev alvorligt syg, besluttede de sig for at realisere nogle af deres rejsedrømme, så de havde nogle nye oplevelserne at mindes, når Kirsten blev for svækket til at rejse.

Men i takt med ægtefællens stigende plejebehov steg Richards bekymringer tilsvarende, mens hans humør gik den modsatte vej. For på trods af hjemmeplejens store hjælp opstod der  flere og flere praktiske opgaver, han skulle tage sig af. Samtidig havde han svært ved at efterlade Kirsten derhjemme, når han selv havde lyst til at gå ud. Så til sidst forlod han kun hjemmet for at købe ind.

En dag havde en sosu-hjælper efterladt en folder om LÆR AT TACKLEs pårørendekursus på hans spisebord. Tre dage senere havde han tilmeldt sig kurset via telefon.

Det havde været en stor lettelse at møde andre pårørende. De forstod, hvad han gik og tumlede med. Her kunne han også tale om alt det svære uden at skulle forklare sig. De syv kursusgange havde løftet en tung byrde fra Richards skuldre.

Efter Kirstens bortgang manglede Richard noget nyt indhold i hverdagen. Og da kommunen manglede instruktører med pårørendeerfaring, tilmeldte han sig den 4-dages instruktøruddannelse, så han kunne begynde at undervise.

Efter hånden er instruktørarbejdet begyndt at fylde på en dejlig måde. Samtidig har opgaven med at være en god rollemodel overfor kursisterne fået ham til at genoptage sine bridgeaftener og daglige gåture langs søen.

Men på trods af en god dagligdag napper savnet af Kirsten, når julepynten skal frem i december. Sidste år lod Richard julekassen stå på loftet. I år skal det være anderledes, har han besluttet. Derfor er kassen allerede hentet ned og står klar til at blive pakket ud i løbet af ugen.

Senere i dag vil han tage på julemarkedet for at komme lidt i julestemning… nyde duften af gran og brændte mandler og glædes over synet af de mange tændte julelys på de små boder. Han har også tænkt sig at forkæle sig selv med et glas dampende varm gløgg. Måske også et par æbleskiver med syltetøj og flormelis. December er nu ikke så tosset, hvis man bare tør lukke julestemningen ind.

Spørgsmål: Hvordan kan man fylde tomrummet efter en savnet og elsket person?

TIL FORSIDEN AF JULEKALENDEREN