Det er den 1. december. Bente er lige vågnet og tager sig god tid til at få liv i kroppen. Inden hun står ud af sengen, ligger hun nogle minutter med lukkede øjne og forestiller sig lette snefnug, der daler blidt mod jorden.
Den lille afledningsmanøvre er en fast morgenrutine. Den hjælper nemlig med at fjerne tankerne fra hendes leddegigt og frustration over, at kroppen ikke altid vil lystre fra morgenstunden.
Tankeøvelsen har hun lært på et LÆR AT TACKLE-kursus for mange år siden. Forløbet fik hende til at omlægge sit liv og hverdag, så gigten kom til at fylde mindre.
Kurset fjernede selvfølgelig ikke sygdommen, så leddegigten er stadig en fast følgesvend. Men de fleste dage er det Bente, og ikke gigten, der bestemmer det hele.
Oplevelsen med kurset gav hende lyst til at videregive sine erfaringer til andre med kronisk sygdom. Derfor endte hun med at uddanne sig som instruktør til kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom, hvor hun efterhånden har undervist i mange år. Undervisningen giver også et kærkomment indhold i hverdagen, når man, som Bente, er førtidspensionist.
Skramlende lyde fra køkkenet afbryder hendes tanker. Det er hendes mand John, der er i gang med at lave morgenmad. Man kan allerede dufte kaffen. Han har vist kommet et drys kanel på toppen i dag. Hvor heldig kan man være, tænker hun og smiler for sig selv over at have en trofast støtte og hjælper.
Spørgsmål: Hvad er DIT gode råd til en rolig start på morgenen?