Jeg begyndte at sætte mine egne grænser

30-årige Inge har en mor med demens. Morens tilstand kom som et chok for hende, da hun pludselig – fra den ene dag til den anden – slet ikke kunne genkende den mor, hun altid havde haft.

”Inden kurset startede, var jeg desperat efter at få noget hjælp – efter at komme i kontakt med nogen, der vidste, hvad jeg kæmpede med. Jeg stod i chok, da jeg fandt ud af, at min mor havde tegn på demens”, fortæller 30-årige Inge.

I sin søgen på nettet efter en forklaring på morens symptomer faldt hun over et telefonnummer til en instruktør på LÆR AT TACKLE. Telefonsamtalen og det efterfølgende kursusforløb på ‘LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende’ endte med at få stor betydning for, hvordan Inge har det i dag

Se video med Inge.