Kurset reddede mit liv
»Det kursus var fantastisk. Det var simpelthen nøjagtig designet til mit behov. Jeg lærte at tackle min hverdag med en fysisk og psykisk handikappet mand, som krævede 100% opmærksomhed. Det betød, at jeg fik mit liv til at fungere på en måde, hvor jeg både kunne være der for min mand og samtidig få det maksimale ud af mig selv.«
Sådan fortæller 69-årige Anne Marie, der har deltaget på kurset LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende.
Blot et år efter at Anne Marie traf sin mand Olaf, blev han ramt af Parkinson. Det var i 2004. De når at få 10 fantastiske år med masser af selskabelighed og udlandsrejser, inden Olaf i 2015 rammes af et psykotisk anfald på grund af voldsomme doser Parkinsonmedicin.
»Det var startskud til, at alt begyndte at gå hastigt ned ad bakke. Fysisk og særligt mentalt blev han hurtigt hårdt angrebet. Det endte med, at han var afhængig af min tilstedeværelse og næsten ingenting kunne. Derfor sagde jeg mit job op, kort før jeg fyldte 65, så jeg kunne passe ham.«
I 2019 har Anne Marie både fysisk og psykisk nået bunden. Hun havde troet, at hun ville være i stand til at beholde ham hjemme til det sidste. Men det var ikke længere en mulighed. Alligevel er det et hårdt slag, den dag der kommer besked om, at der er en plejehjemsplads til Olaf.
»En dag ser jeg en flyer om kurset LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende. Der var alt for mange, som gerne ville deltage, så i første omgang var det uvist, om jeg kunne få en plads. Men det fik jeg heldigvis. Jeg havde BRUG for at komme på det kursus, så jeg kunne lære at tackle min situation og få det hele til at køre igen.«
Det var, så vidt jeg kunne se,
den sidste mulighed, jeg havde for at få hjælp
»Da kurset startede, var jeg HELT til rotterne – handlingslammet og ulykkelig. Jeg havde selv opsøgt en psykolog og psykiatrien, men vidste jo godt, hvad det handlede om. Det var trygt at komme ind i en gruppe, hvor vi sad med hver vores lidelseshistorie. Man har en gensidig forståelse og indsigt. Derfor behøver man ikke så mange ord.«
»På første kursusgang græd jeg så meget, at jeg næsten ikke kunne tale. Jeg var samtidig maksimalt indstillet på at, jeg var NØDT til at skulle have noget ud at det kursus. Det var, så vidt jeg kunne se, den sidste mulighed, jeg havde for at få hjælp.«
Taknemlighedsdokumentet
var en øjenåbner
»På kurset fik jeg lært, hvordan jeg kunne sætte mig nogle mål og tackle min hverdag og bestemte ting med en fysisk og psykisk handikappet mand, som krævede 100% opmærksomhed. Blandt andet skabe struktur for, hvor meget jeg skulle være hos ham og hvilke dage. For han ville helst have, at jeg var hos ham hele tiden. Jeg fik mit liv til at fungere på en måde, hvor jeg både kunne være der for ham og få det maksimale ud af mig selv.«
På en af de første kursusgange lærte Anne Marie at skrive et taknemligheds-dokument inden sengetid. Her indskrev hun tre gode ting fra den pågældende dag i en lille bog.
»Det viste sig at være helt fantastisk, fordi det ligesom trak et helt andet fokus ud og gjorde dagen til noget andet end det der store sorte hul. Det var en øjenåbner, for der var jo fuglenes fløjten, når jeg cyklede gennem parken, samvær med børnebørnene, en positiv mail eller telefonsamtale. Ting, som gjorde mig glad. Jeg skriver stadig om aftenen.«
Helt grundlæggende var det kurset, der fik mig ud af det svære
»Forandringen skete allerede i løbet af kursets første tre uger. Mine medkursisterne sagde det til mig: ”Du har jo fået lys i øjnene igen og er blevet et helt andet menneske”. Der skete simpelthen en kontant forbedring med mit humør og mit nærvær. Jeg var tilstedet på en anden måde og kunne også begynde at bruge mine erfaringer til at hjælpe de andre på holdet. Jeg fik også nogle meget nære venner på den konto.«
»Kurset gjorde mig meget mere bevidst om, at jeg skulle sørge for egenomsorg og tage mig meget mere tid til mig selv. Nu et år efter Olafs død fylder sorg og savn stadig meget. Men jeg har fået redskaber, forståelse og indsigt til at håndtere det. Det er også blevet en livsstil for mig at vende mit fokus til de positive ting. Det har jeg lært af kurset.«
»Helt grundlæggende var det kurset, der fik mig ud af det svære. Jeg føler, at kurset har reddet mit liv!«