Jeg crasher stadig fra tid til anden, men kommer hurtigere op igen

Alting virkede umiddelbart fint, da Jette og hendes mand i 2013 ventede tvillinger. Parret boede i København, Jette studerede fysik på Københavns Universitet, og ved siden af passede hun et studiejob som underviser. Men da tvillingerne kom til verden, og familien flyttede ud af byen, begyndte det hele at krakelere.

»Hver gang døtrene skreg, fik jeg ondt i maven. Så alt kom til at handle om, at de havde det godt. Jeg glemte mine egne behov.«

Manglende kontrol og selvskade

Da tvillingerne var fyldt 2 år, havde Jette efterhånden svært ved at styre sit temperament. Hun skammede sig også så meget over sin manglende selvkontrol, at hun begyndte at afstraffe sig selv med selvskadende adfærd. Derfor indså hun, at der måtte gøres noget.

»Parforholdet var også udfordret – det var min mand og jeg enige om. Derfor deltog vi i et PREP-kursus, som er et kursus for par, hvor man (gen)lærer at kommunikere og finde ind til hinanden igen. Men jeg var rigtig vred over, at det var mig, den var gal med, og ikke OGSÅ ham. Jeg turde ikke tænke tanken, at jeg havde en depression. I min daværende verden var jeg svag og en taber, hvis jeg gik ned med depression eller lignende. Sådan tænkte jeg ikke om andre, men at jeg SELV skulle kunne gå ned, DET var en falliterklæring af rang. Det var nok derfor, det tog mig så lang tid at indse, at jeg havde en depression, og at jeg skulle have hjælp.«

Kunne ikke andet end at tude

Jette fik en henvisning til psykolog af sin læge og opsøgte også en psykoterapeut og en coach. Men hun kunne ikke overskue både at skulle arbejde med sig selv, skrive bacheloropgave, håndtere studiejob som underviser – og klare alle de dagligdags gøremål i en småbørnsfamilie. Oveni kom flytning fra storby til provins med flytterod. De nye omgivelser satte tingene yderligere på spidsen, og praktiske udfordringer som indkøb og transport tårnede sig op som uovervindelige udfordringer.

»Min mand og min mor fik mig endelig overtalt til at få en sygemelding. Jeg havde fundet en depressionstest på nettet og printet mine svar ud, og dem tog jeg med til lægen. Det var godt, for jeg kunne ikke andet end at tude, da jeg først sad der. Jeg syntes, det var SÅ pinligt at sidde der og flæbe – men min læge var meget sød og forstående, og det var en lettelse at få min sygemelding.«

En medfølende og forstående stemning

Det tog Jette nogen tid at tage sig sammen til at kontakte en psykolog. I mellemtiden gav hendes mand hende et udklip fra lokalavisen om kommunens kursus ’LÆR AT TACKLE angst og depression’, som hun tilmeldte sig.

»Jeg havde tidligere gået til månedlige møder i en selvværdsgruppe hos skønne Kisser Paludan (red. psykolog og spirituel lærer), hvor der var en rar, medfølende og forstående stemning. Effekten af at være i en gruppe med samme udfordringer som mig selv gavnede mig rigtigt meget. Derfor glædede jeg mig til at skulle møde nogle ligesindede i LÆR AT TACKLE-gruppen, og til at vi skulle mødes hver uge. Det ville udgøre et fast punkt i min ’hverdag’. Når man har en depression, går man og føler sig helt alene i verden. Tiden flyder ud, når man ikke har noget fast at se frem til.«

ALLE kan blive ramt af angst og depression

»På kurset var jeg en af de yngste. Det overraskede mig. Jeg havde gået rundt og troet, at man havde styr på det hele, når man var voksen, og at depression og stress opstod, fordi man var ung og forvirret.Men det var rart med den store aldersspredning. Den gav mig et indtryk af, at ALLE kan blive ramt af angst og depression. Og vi bød ind med cirka det samme i idé-runderne, for vi sloges jo med de samme ting. Det kommer ikke an på alder.«